lørdag den 22. december 2012

Virginia Beach Tomorrow

Fredag havde vi jo juleaften med familien, hvor jeg skulle lave maden, alt maden smagte heldigvis, som det skulle, men ingen fandt mandlen. Vi gav mandelgaven til Travis (Whitney's nevø) fordi han skal passe hundene, mens vi er væk. Jeg nået også Nikki's "End-Of-The-World" Birthday party, som også var i fredags.

Imorgen tidlig kører vi til Virginia Beach for at holde juleferie, jeg glæder mig rigtig meget. Lige nu er vi igang med at pakke, men vi har svært ved at få plads til vores juletræ i bilen, jeg krydser fingre for at vi kan få alt til at være der, for hvad er jul uden et juletræ :)

I denne uge har jeg skypet med min veninde Ida, som besluttede sig for at hun ville tegne en tegning i paint og sende den til mig, da jeg fik den, tegnede jeg den anden halvdel af tegningen og sendte den tilbage til hende... Det her er er så, hvordan den endte med at se ud :) WOW, vi har talent!












Glædelig jul til jer alle :)

lørdag den 15. december 2012

The Flick Family In Action

Nu har vi endelig fået taget vores julebilleder til julekort.
Vi havde meget svært ved at holde koncentrationen, men hey billeder skal jo vise ens personlighed, skal de ikke? :)
Vi rejser til Virginia Beach d. 23. dec., hvor vi skal holde jul bare os fire. Vi holder jul med resten af familien d. 21 dec. og jeg står for maden, det skal være dansk julemad. Kryds fingre for mig!









søndag den 18. november 2012

Cheerleading igen

Igår var jeg jo til cheerleading konkurrence igen, denne gang var det ved Oak Harbor High School.. Dette er en noget større konkurrence, der var ca. 16 hold mere end sidste konkurrence. Woodmore Pee Wee var så heldige at vinde igen og Kiersten vandt igen i individuel. Woodmore Middle School fik en 3. plads, men Woodmore High School fik kun en 5. plads, fordi de gik over tid med 6 sek., så de fik trukket 25 point fra..

Her er Kiersten med hendes nye pokal fra individuel...

lørdag den 17. november 2012

Cheerleading!

Sidtse lørdag var jeg til cheerleading kunkurrence, fordi Kiersten er pee wee cheerleader(5 og 6. klasse).
Det var rigtig fedt at se, da det er en af USA's største sports. Jeg har fået ny respekt for cheerleading, det er overhovedet ikke, som man ser i film, de piger havde kæmpe muskler og lavede nogle fantastiske spring!
Woodmore pee wee (Kierstens hold) vandt hele deres kategori og de fik også "best dance" og "show", show er deres attitude og energi. Woodmore Middle school fik 2. plads i deres kategori og Woodmore High school vandt deres kategori..
Kiersten var også tilmeldt individuel, hun havde allerede dagen inden sagt at hun ikke regnede med at vinde, men det gjorde hun, nogle af de andre var bedre til at "tumble/springe", men Kiersten havde den bedste dans, som hun forresten selv har fundet på :) 


Kiersten med hendes medalje fra individuel :)

Idag skal jeg til den sidste cheerleading konkurrence, håber det går ligeså godt for dem denne gang! 

onsdag den 10. oktober 2012

Kickball

Det er homecoming week denne uge.I homecoming ugen er der en krig mellem Junior og Senior, de kaster toiletpapir på hinandens huse, putter barberskum på bilerne og meget andet... Vores hus er heldigvis ikke blevet ramt!
Mandag aften var der kickball kamp, Juniors mod Seniors, Seniors vinder altid (fordi de snyder!) Jeg spillede i kickball kampen, selvom jeg ikke kendte nogle af reglerne, heldigvis er det ikke særlig seriøst.... I langt tid var vi foran seniorene, men så begyndte det at snyde rigtig meget! Alle skubbede og råbte af dem fra det andet hold for sjov.....Det var en super sjov aften!

Halloween camping

I weekenden var jeg på Halloween camping, campingpladsen var i Port Clinton. Fredag regnede det så meget at vi bare blev i camperen og så film hele aftenen og spiste pizza fra Pizza Hut. Kiersten havde 4 veninder med, så de larmede jo ikke særlig meget hele aftenen :) Lørdag fra k.l 16.30 til 18.00 var der "trick or treat", hvor alle (ikke kun børn) gå rundt fra campingvogn til campingvogn, der var utrolig mange voksne ude for at be om slik.  Whitney og jeg gav slik til alle dem, som kom forbi vores camper, mens Kiersten og hendes veninder var ude og "trick or treat".
Senere om lørdagen kom Alix og Patrick og deres værtsfamilier, Alix er fra Frankrig og Patrick er fra Kina. Alix, Patrick og jeg gik "the haunted walk", som var på campingpladsen, der var rigtig sjovt, fordi Patrick skreg hele vejen :) Vi fik også spurgt Patrick hvordan hund og kat smager, han sagde det smager godt, men han kan bedst lide æsel!...

Den lilla kjole og den sorte/røde kjole yderst til venstre, er lavet af gaffatape... De har selv lavet dem :)


Kiersten er en Zombie Prom Queen :)

søndag den 30. september 2012

American Wedding

Hej!
I fredags var jeg til mit første amerikanske bryllup, det var Whitneys niece Kristi, som blev gift..... Kristi og Brandon er "high school sweethearts", men de ventede med at blive gift til de begge var færdig med deres uddannelse. Kiersten var junior brudepige og havde en lang pink kjole på :)
Det var en sjov oplevelse, selvom at danske og amerikanske bryllupper er meget ens.
De havde sat en photobooth op til selve bryllups festen, det var gratis... Man fik seks billeder hver gang og de tre af dem blev sat på et sort papir, hvor man så kunne skrive en hilsen til brudeparret, de sidste billeder fik man med hjem.
Vi var hjemme fra brylluppet omkring kl. 1.30, og jeg skulle selvfølgelig op kl. 6.30, fordi jeg havde et cross country løb lørdag morgen!


søndag den 23. september 2012

Cross Country & Cedar Point

Jeg har nu gået til Cross Country i ca. 3 uger, selvom jeg ikke rigtig kan lide at løbe og det er det eneste Cross Country går ud på. Jeg har været til 2 meets/løb, det ene løb var igår og jeg slog min forrige tid med 21 sekunder, der var selvfølgelig en kæmpe bakke vi skulle løbe op ad! Jeg vælger ikke at skrive min rigtige tid, for i ikke skal blive misundelige over mit store talent :)

Hele weekenden har jeg været på camping ved Cedar ponit, som er en kæmpe forlystelsespark. Hver gang Cedar Point bygger en ny forlystelse, slår den en verdensrekord. Fredag var jeg i Cedar Point med Charlotte fra Tyskland, som bor i Perrysburg og lørdag med Whitney, Kiersten og Kierstens veninde Kennedy, de var begge klædt ud som Juliet, spørg mig ikke hvorfor! Det er Halloween weekend i Cedar Point, så vi gik "The Haunted Walk", det er en Halloween udsmykket vej man går igennem, hvor der rundt omkring går folk klædt ud, som forskellige monstre, de må ikke røre en, men de gør alt muligt for at skræmme folk. Der var en, som gik lige bag mig og Kiersten, vi ikke havde set, som lige pludselig begyndte at råbe, flere af monstrene gav Kiersten komplimenter for hendes kjole. Monstrene havde hjul på knæene, så de kunne glide hen af jorden og rejse sig lige foran dig, det kunne man ikke se fordi det var mørkt og der var røg over det hele. Alt i alt var Cedar Point en rigtig god oplevelse, selvom det regnede hele fredag aften. Forhåbentlig kommer jeg til Cedar Point igen til foråret.
Cedar Point har en hjemmeside, www.cedarpoint.com, hvis i har lyst til at tjekke den ud :)

Om nogle uger har vi homecoming på skolen, hver årgang skal lave en paradevogn, i år er temaet "The Hunger Games" og Juniors, som er den årgang jeg er, har distrikt elleve, så vi skal dekorere vores vogn, så det passer med distrikt elleve. Paraden og den sidste football kamp er om fredagen og selve homecoming festen er om lørdagen..

mandag den 3. september 2012

Første skoleuge!

Jeg har ikke haft tid til at skrive de sidste par dage, så her kommer lige ugens update :)
I tirsdags startede jeg i skole, vi kørte hjemmefra kl. 7.10 om morgenen. Whitney havde vist mig skolen  et par dage før, så jeg vidste, hvor jeg skulle gå hen. Dagen startede med at alle elever skulle gå ind i gymnastikhallen, allerede der begyndte jeg at snakke med en pige, som hedder Addy. Til frokost slap jeg for at skulle side alene, da jeg havde mødt Abby et par dage i forvejen, som er ven af familien, hun vinkede mig over til hendes bord, med det samme jeg kom ind i kantinen.
Den næste dag snakkede jeg med Addy igen, hun fik mig overtalt til at starte til Cross Country, da de mangler piger, den samme dag gik jeg med Addy ud og snakkede med træneren. Mens vi ventede på at træneren skulle komme, snakkede jeg med Addy og Tony. Jeg har engelsk sammen med Tony og hun er også lige startet til Cross Country.

Fredag var jeg til min første football kamp, men jeg så kun de sidste 15 min. af kampen, fordi jeg sad med dem der solgte t-shirts, (det er også dem jeg sidder sammen med til frokost i skolen). Der kom en masse fra skolen over til os, så jeg lærte en masse nye mennesker at kende, jeg blevet også inviteret af Mikki til vaffel på fredag efter skole, hjemme hos hende.... De er en bunke fra skolen, som gør det hver fredag, fordi Mikki bor lige over for skolen. Også vandt vi forresten også kampen!

Hele weekenden har jeg været på camping, fordi det er labor day weekend. Det var hos nogle venner af familien, som har en kæmpe baghave, så vi var en masse mennesker, som camperede i deres baghave. Det er noget de gør hvert år. Igår aftes legede vi Cops and Robbers, det er børnene mod forældrene. Børnene får 15 min. til at gemme sig i de to kæmpe majs marker der er omkring huset og rundt på deres grund, hvis man blev fanget af forældrene, som var betjentene, blev man sat i fængsel, som er inde i stalden... Vi havde rendt rundt ude i marken i to timer før jeg og dem jeg gemte mig med blev fundet, vi prøvede derefter at flygte, det resulterede i at man fik en hel spand vand ud over sig... Det hele endte til sidst ud i en stor vandkamp.... Nu har jeg bare 20 myggestik, og 5 af dem i min pande, det er rigtig dejligt!

Jeg har nu fået købt løbesko og er (næsten) klar til Cross Country imorgen :)

lørdag den 18. august 2012

Kelley's Island

Idag var jeg på Kelley's Island, som ligger i Lake Erie. Det er ikke en særlig stor ø, men den er kendt for sin flotte belligelse og natur. Mark skulle arbejde på øen, så vi alle valgte at tage med. Whitney, Kiersten og jeg pakkede vores cykler, så vi kunne cykle rundt og se øen. Det tog 40 min. at køre til færgen og 30 min. at sejle med færgen, vi kørte lidt i 7 om morgenen.
Det var utrolig godt vejr og en rigtig smuk udsigt, uanset hvilken retning vi kiggede. Vi startede med at få morgenmad på en restaurant, da vi var rimelig sultne allesammen Vi cyklede forbi en masse sommerhuse, som efter min mening nærmere var palæer! Kiersten og jeg blev enige om at vi burde købe et sommerhus på øen. Vi cyklede hen til stranden og soppede lidt, bagefter fik vi en is det sted, hvor de plejer at få is, hver gang de er på øen. 
Næsten alle på øen kørte rundt i golfvogne, de var alle steder, men vi var selvfølgelig de sunde og cyklede :)

 Stranden :)

 Kiersten på stranden :)

 Denmarkia, som Kiersten kalder det :)

 Et af de "mindre" sommerhuse...

 Hovedvejen på øen...


 En smuk lille bus vi cyklede forbi, den stod ved "The Little Healing Room"...

 Nogle golfvogne....

Vejen ned til lystbåds havnen på  øen...

torsdag den 9. august 2012

America

Det var en lang tur til USA, startede med at koere til lufthavnen i Koebenhavn kl. 22.. Vi floej fra Koebenhavn til Frankfurt og saa videre til Washington, hvor jeg skulle vente i seks timer, fordi mit fly  til Chicago var forsinket, heldigvis var der andre som ogsaa skulle vente. I Chicago var jeg noed til at loebe for at naa mit fly til Toledo, da jeg landede i lufthavnen var kl. 5 om natten (dansk tid).... Da jeg kommer ud i Toledos lufthavn faar jeg en varm velkomst af min nye familie, men da jeg saa skal til at hente mit kuffert er den der ikke, vi bliver saa noed til at tage hjem uden min kuffert.. Jeg har heldigvis faaet ind opringning af lufthavnen, de har fundet min kuffert, og det viser sig saa at kufferten var i Toledo igaar aftes, FEDT!
Alt i alt har det vaeret en haard og lang rejse, men har faaet den soedeste familie, som allerede har taget mig med ud og shoppe, saa jeg kunne faa noget rent toej :)

Og forresten gik min computer skaerm ogsaa lige i stykker to timer inden vi koerte til lufthavnen, saa kan ikke skrive normalt med dette tastatur.

fredag den 20. juli 2012

19 dage!

Nu er der kun 19 dage til, at jeg flyver til USA, det er helt surrealistisk. Jeg har aldrig været så spændt og nervøs i mit liv! Jeg har heldigvis ca. 3 uger til, at komme på plads der over og lære familien at kende, inden jeg skal starte i skole. Det bliver mærkeligt, at starte på en skole, hvor ingen kender mig...

Det har været en skøn campingferie i Italien! To uger i Italien med sol og varme. 36 grader, jeg klager ikke! Så fik man også lært en masse nye mennesker at kende og fået lidt farve. Men det er nu rart, at være hjemme igen, så jeg kan få sagt farvel til min familie og venner...

tirsdag den 10. april 2012

Så er bloggen indviet

Hej folkens!

Som nævnt i beskrivelsen, skal jeg et år på udveksling i USA, der er afrejse i august, så der er ikke så langt tid til. Og jeg glæder mig sindsygt meget!!
I marts måned var jeg på kulturweekend med YFU (Udvekslingsbureauet) i Tommerup. Det var virkelig hyggeligt, dejlige mennesker og en masse gode oplevelser og Mavehygge! Det er ikke slik, men hvor alle ligger på hinandens maver og slapper af.
Vi blev vækket kl. 7 lørdag morgen, hvor der blev sunget YFU sang og så var det ellers bare ud og lave morgengymnastik/børne lege - som alle mine kyllinger kom hjem og bankebøf, der er ellers et par år siden jeg sidst har leget det!
Ellers gik det meste af weekenden på foredrag om kultur og hygge.


For et par uger siden fik jeg min værtsfamilie, det er en lille familie på tre, en mor, en far og min værtssøster Kiersten, hun er 10 år. Jeg skal bo i en lille by i det nordlige Ohio.
Jeg har skrevet nogle mails med min værtsfamilie og de lyder rigtig søde, vi har mange ens interesser. Lige nu har de en  pige fra Finland boende hos dem, som jeg nu er blevet venner med på facebook.

Jeg glæder mig utrolig meget til at møde dem, det må meget gerne blive august nu!  

Jeg kan ikke vente med at komme afsted, selvom jeg kommer til at savne, dem her hjemme ufatteligt meget!
Nu er der bare lige nogle afgangseksamener der skal overståes, og forhåbentlig en dejlig campingferie i Italien.... Har brug for noget sol og sommer, NU!

Knus herfra :)