torsdag den 14. februar 2013

Aloha Hawaii

I sidste uge var jeg på Hawaii, vi var i alt 116 udvekslingsstudenter fra 23 forskellige lande. Det var en fantastisk oplevelse og dejligt at komme lidt væk fra kulden :)

Lørdag
Da vi ankom lørdag eftermiddag/aften, tog vi over til hotellet, hvor der var mange, som allerede var ankommet, vi fik vores hotelværelser, jeg boede på værelse med Miriam fra Tyskland, Brigitte fra Schweiz og Mikaela fra Tjekkiet. Vi spiste aftensmad på et andet hotel lige om hjørnet fra vores. 

Søndag
Søndag stod vi tidligt op og spiste morgenmad på stranden, som var lige ved siden af hotellet. Vi brugte hele dagen på en strand lidt længere væk, hvor vi var delt op i grupper, grøn gruppe, som jeg var i, startede med en tur i catamaranen og bagefter havde vi vores surfing lektion, surfing var virkelig sjovt og overraskende nok kunne jeg faktisk godt finde ud af at surfe. Vi var tilbage på hotellet omkring kl. 16, hvor vi gjorde os klar til aftensmad på Hard Rock Cafe. Efter aftensmaden havde vi freetime - SHOPPING! 

Mandag 
Igen stod vi tidligt op og spiste morgenmad på stranden. Mandag gik turen først til en ananas plantage, hvor vi smagte "Pineapple whip", som er is de laver på plantagen kun med ananas og mælk. Senere tog vi hen til "North Shore", hvor flere af de lokaler bo, vi stoppede i en by for at spise frokost og shoppe lidt. Vi så stranden, hvor noget af Pirates of the Caribbean var filmet. North Shore er der hvor alle de store surfing konkurrencer bliver holdt. Omkring kl. 15 tog vi med bussen til "polynesian culture center", hvor man kan lære og se traditioner fra de mange forskellige kulturer i Hawaii, vi lærte bla. at danse hula. Vi spiste der og bagefter så vi et teaterstykke som hed "Ha", Ha betyder breath of life. 

Tirsdag
Vi startede med at stoppe ved et fantastisk viewpoint, Pali lookout. Derefter tog vi på stranden "Sherwood Beach", som er en strand de lokaler bruger, bølgerne var kæmpestore den dag, så vi kunne kun gå ud i vandet i små grupper, så livredderne kunne holde øje. Det var virkelig sjovt at hoppe og bodysurfe med bølgerne, som var for det meste meget højere en mig. Aftensmaden stod på pizza og bagefter freetime i Honululu.

Onsdag
Onsdag blev vi delt i to grupper, jeg var i den gruppe, som skulle snorkle, den anden gruppe skulle på udflugt til Diamond head (vulkan). Snorkling var i en "bay", som er kendt for at være det bedste sted at snorkle på Hawaii. Om aftenen tog vi hen til et kæmpe shoppingcenter, hvor vi shoppede og spiste aftensmad på Bubba Gump, som er fra filmen Forest Gump. 

Torsdag 
Vi startede med at se et battleship, som var med i anden verdenskrig og i filmen battleship. Vi startede med at arbejde/gøre rent på skibet, så vi kunne få en ekstra lang rundtur på skibet, vi så steder på skibet, hvor gæster normalt ikke må gå hen. Bagefter stod den på frokost også Pearl Harbor. Pearl Harbor er en memorial for USS. Arizona og andre krigsskibe, som var bombet af japanerne under anden verdenskrigen (dette angreb var grunden til USA gik ind i anden verdenskrigen). Vi sejlede ud til USS. Arizona, hvor der er bygget et memorial lige over USS. Arizona, så vi kunne se hele skibet ligge under os. Vi mødte også en mand, som overlevede angrebet på Pearl Harbor. Da vi kom tilbage til hotellet havde vi freetime også spiste vi aftensmad på hotellet på 21. etage.

Fredag 
Fredag var det vores tur til at gå op på toppen af Diamond Head, gåturen op til toppen af Diamond Head er ca. 1.3 km, så nogle af os valgte at løbe op, det var MEGET hårdt og varmt, men jeg klarede det på lidt under 15 min. Udsigten oppe på toppen var fantastisk. Da vi kom hjem havde vi freetime, så vi tog næsten allesammen på stranden for at nyde vores sidste dag. Om aften tog vi til en Lu'au, hvor vi spiste og nød vores sidste aften på Hawaii. 

De dejlige piger. Cathryn (Tyskland), Viktoria (Tyskland) Lizzie (Tyskland) Claudia (Chile) og Margo (Frankrig)

Honululu set fra catamaranen

Hard Rock Cafe

Mærkelige popcorn, vi så på ananas plantagen

Et lille Bageri på North Shore

Den fantastiske strand, hvor noget af Pirates of the Caribbean var filmet

Pineapple Whip

Udsigten fra Pali Lookout

Snorkling

Cathryn og jeg 

Mere snorkling

SNORKLING

Sidste aften på Hawaii

Lu'au

North Shore

Udsigt fra 21. etage

Alle 116 udvekslingsstudenter

Vi er alle meget sørgelige i bussen på vejen til lufthavnen.

søndag den 10. februar 2013

Hawaii Blog

Jeg er lige kommet hjem fra Hawaii, det var en fantastisk tur! Jeg vil skrive et indlæg med billeder, så snart jeg har tid, men for nu kan i bare tjekke vores blog fra turen... Linket er: http://yfuhawaiiexpedition.blogspot.com/

Knus fra den meget trætte dansker :)